Danmark

Retsmediciner om Tim-drab: Han kan have stukket sig selv - men jeg tror ikke på det

Et vidne fortalte i retten, at den afdøde dagen inden havde banket på hendes rude og spurgt, om han måtte bo hos hende. Arkivfoto.
Retsmedicineren kunne ikke udelukke, at en 55-årig mand fra Tim selv kunne have påført sig sine dødelige skader. Men hun mente dog, at det var usandsynligt.
Annonce

Tim/Herning: Den dræbte mand fra Tim fik et knivstik lige ved siden af hjertet, men det var et dybt stik i maven, der endte med at tage livet af ham.

Tirsdag fortsatte retssagen mod den 55-årige kvinde, der i Retten i Herning står tiltalt for at have dræbt sin samlever på Fresiavej i Tim i januar i år. Parret kommer oprindeligt fra Horsens og flyttede til Tim omkring otte måneder før drabet.

I sidste uge ved det første retsmøde i drabssagen forklarede kvinden selv, at hun nægtede sig skyldig og afviste at have stukket manden til døde.

Derfor var en speciallæge fra Retsmedicinsk Institut i Aarhus, der havde været med til at foretage obduktionen på den dræbte, indkaldt som vidne. Hun fortalte, at den afdøde foruden de to stiksår havde flere overfladiske skader på kroppen. Blandt andet på højre kind, en finger på hver hånd, på hovedet og på venstre side af halsen. Retsmedicineren vurderede, at de mindre skader blandt andet var afværgelæsioner.

- Stik i maven er den dødelige læsion. Vi kan se, at det er en skarprettet læsion, og det betyder, det er foretaget med skarpt instrument - som en kniv. Tarmene har fungeret som en prop, så derfor har der ikke været meget blod på badeværelsesgulvet, forklarede retsmedicineren, der kaldte dødsårsagen for forblødning.

Den afdøde havde også et stiksår i brystet, som er den anden vigtige skade på kroppen.

- Stikket stoppede få millimeter fra hjertet, fortalte retsmedicineren, der også forklarede i retten, at stikket i bugen nåede så langt ind, at det gik en halv centimeter ind i en bruskskive i lænden.

Nabo vidnede

Forsvarsadvokaten havde også nogle få spørgsmål til retsmedicineren.

- Kan du udelukke, at han kunne have påført sig stikket selv, eller det kunne være sket ved et fald?, spurgte han.

- Altså det sidder et sted, hvor man kan nå, så jeg kan ikke udelukke det. Men jeg tror ikke på det, svarede hun.

- Hvad med det store stiksår, ville forsvareren vide.

- Altså det sidder også et sted, man kan nå, så jeg kan ikke udelukke, at det kunne være sket ved et fald eller ved et uheld. Hvis han altså falder oven på kniven, svarede retsmedicineren.

Tirsdag i retten blev også en nabo til den 55-årige kvinde og den afdøde mand afhørt, inden det var tid til procedurer. Naboen fortalte, at manden, dagen inden han døde, havde banket på hendes rude og bedt om hjælp, hvilket var helt usædvanligt. Hun var dog ikke tryg ved situationen og afviste ham.

Der forventes at falde dom i sagen fredag 11. oktober.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
112

Butikstyv indhentet af cyklende betjente

Annonce
Annonce
112

Tip ledte politiet til mindre narkobule

Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.