Horsens

Malte handlede hurtigt, da klassekammerat fik pulsåren skåret over: Nu får han dusør

Tirsdag modtog den 18-årige tømrerelev Malte Christensen Jensen en dusør fra Sydøstjyllands Politi, fordi han i august reddede sin holkammerat på Learnmark Tech, Lucas James Errebo Coleman, fra at forbløde, da kammeraten snittede pulsåren over med et stemmejern. Foto: Søren E. Alwan
Malte Christensen Jensen handlede resolut og kompetent, da han reddede klassekammerat på tømreruddannelsen fra at forbløde efter et uheld med et stemmejern.
Annonce

Horsens: - Det havde været livsfarligt for ham, hvis han ikke var blevet reddet, sådan lød den klare melding fra politiassistent Martin Bjørnskov fra Sydøstjyllands Politi, som tirsdag eftermiddag sammen med sin kollega René Jakobsen overrakte en dusør på 1500 kroner samt store roser til 18-årige Malte Christensen Jensen, for at have reddet sin kammerats liv.

Mandag 19. august kunne det nemlig være gået helt galt for tømrerelev Lucas James Errebo Coleman. Ved et uheld snittede han pulsåren i håndleddet over med et stemmejern, og havde det ikke været for klassekammeraten Malte Christensen Jensens hurtige reaktion, da han lagde en kompresforbinding på såret og fik stoppet blødningen, kunne det være endt fatalt.

Og netop det heltemod er vigtigt at honorere, mener politiassistent Martin Bjørnskov.

- Det er en jævnaldrende, som kun er 17-18 år gammel, der træder til. En voksen mand med livserfaring kunne man nok forvente ville springe til, men en ung mand - det er ikke altid, de lige ved, hvad det handler om, eller hvad de skal stille op. Men han vidste præcis, hvad han skulle gøre.

- Det er farligt, hvis der ikke bliver gjort noget. Hvis han bare bløder, kunne han i princippet forbløde. Man kan miste meget blod på kort tid, så man kan ikke bare vente på ambulancen, man er nødt til at lægge kompres og standse blødningen, slog han fast.

- Det havde været livsfarligt for ham, hvis han ikke var blevet reddet.

Martin Bjørnskov, Politiassistent Sydøstjyllands Politi

De unge bekymrer sig om hinanden

Den unge Malte Christensen Jensens handlinger vidner ifølge politiassistenten om en ungdom, som passer på hinanden.

- Det er heldigvis ikke særlig tit, man kommer ud for, at ens nærmeste kommer galt af sted. Men det, som det her fortæller os, er, at de unge faktisk bekymrer sig om hinanden, og det er rart at vide, at folk kan hjælpe andre mennesker, hvis de har brug for det, lød det fra politiassistenten, og i begrundelsen fra Sydøstjyllands Politi står der blandt andet, at dusøren blev givet for en resolut og ekstraordinær indsats.

Malte Christensen Jensens dusør er på 1500 kroner og blandt andet givet for en resolut og ekstraordinær indsats. Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
112

Butikstyv indhentet af cyklende betjente

Annonce
Annonce
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.