Annonce
Horsens

Lokalt projekt får en million kroner: Hede Nielsen-fonden er "den første tomat i kurven"

Der blev skålet for den store pengedonation. Fra venstre er det erhvervsdirektør i Business Horsens Anders Killmann Petersen, næstformand i Familien Hede Nielsens Fond Peter Sven Sørensen, formand for Familien Hede Nielsens Fond Henrik Hede-Nielsen, Horsens-borgmester Peter Sørensen (S) og bestyrelsesformand i Business Horsens Bo Ulsøe. Foto: Nicolai Skovgård
Business Horsens har en plan om at få et teknologisk kraftcenter til byen, og det kræver mange millioner kroner. En af dem har de nu fået fra Familien Hede Nielsens Fond, og det skal gerne være med til at få resten af pengene hjem.
Annonce

Horsens: Udsigten er ikke til at tage fejl af fra lokalerne på øverste etage af Horsens Hus, hvor Familien Hede Nielsens Fond holder til. Her på 11. etage kan man se det meste af Horsens - og man kan ikke undgå at få øje på en by i rivende udvikling.

Den udvikling vil fonden gerne bidrage til. Det gør den på flere fronter med dens mange lokalt forankrede donationer, og i år uddeler den også HN-Prisen på en million kroner til et projekt, der kan få stor betydning for Horsens-området.

Som næstformand Peter Sven Sørensen sagde i forbindelse med uddelingen torsdag formiddag, går prisen til "Horsens som universitetsby", hvilket er et meget passende udtryk at bruge om de visioner, der ligger hos modtageren.

47 år med HN-Prisen

Stiftet i 1971 af brødrene Eigil og Ove Hede Nielsen.

Brødrene stod i spidsen for industrikoncernen Hede Nielsen A/S, som deres far, Niels Hede Nielsen, etablerede i 1906, dengang som Horsens Cykellager.

Koncernen eksisterede i 90 år og beskæftigede sig gennem årene med blandt andet cykel- og rørproduktion, fremstilling af tekniske og medicinske gasser og radio- og tv-produktion under navnet Arena.

Fonden blev stiftet med en grundkapital på en million kroner. Midlerne er siden vokset betydeligt og danner hvert år grundlag for en lang række donationer samt den årlige HN-Pris. Der uddeles årligt fem-otte milloner kroner.

HN-prisen blev i år uddelt for 47. gang - den er uddelt hvert år siden 1972.

Den første tomat i kurven

Modtageren af prisen er nemlig Business Horsens og helt konkret den samarbejdsaftale, organisationen har med Aarhus Universitet om at få et teknologisk kraftcenter til Horsens. Et center, hvor udviklere fra lokale virksomheder kan rykke ind for at udvikle og teste teknologiske løsninger blandt andet i samarbejde med førende forskere fra universitet.

Ambitionen er at gøre Horsens til Danmarks teknologiske laboratorium, og spydspidsen skal være et decideret teknologisk demonstrations-laboratorium, der koster 15,8 millioner kroner at etablere og drive de første tre år.

Hertil har Horsens Kommune givet seks millioner kroner, Inge og Asker Larsens Fond har doneret 150.000 kroner, og fra Nykredit er der kommet 165.000 kroner.

Hos Familien Hede Nielsens Fond håber man, at HN-Prisen kan være "den første tomat i kurven til at få de sidste penge hjem".

- Horsens har gennemgået en enorm forandring, og uden det bliver en kliché, så handler det om, at vi her i byen rykker sammen om at udvikle Horsens til en førende erhvervs- og studieby, sagde fondens formand Henrik Hede-Nielsen, efter prisoverdragelsen var slut.

Pionerer for projekter i byen

At modtage HN-Prisen er ikke noget, man kan søge om, og prisen gives ikke med et geografisk udgangspunkt. Men formålet med det horsensianske kraftcenter var dækkende for fondens kriterier, og det var et projekt, Henrik Hede-Nielsen og Peter Sven Sørensen flere gange havde talt om.

- Det er lidt mere lokalt, end det plejer, men vi har også tidligere givet prisen til projekter i Horsens. Denne gang er det også noget, der vil være godt for byen, og så er det et godt tidspunkt at få stampet nogle penge sammen. Vi ser tit, at det skaber en synergieffekt, når de første lægger et beløb, lød det fra Peter Sven Sørensen, inden Henrik Hede-Nielsen supplerede:

- Vi vil gerne se os selv som pionerer - at vi er startskuddet på projekter i byen. Vi er jo en fond, der stammer fra Horsens, så vi sætter en ære i at tilbyde noget ekstraordinært til byen, og at vi kan være med til at trække andre fonde til, sagde formanden, der også kunne henvise til, at de var blandt de første med bidrag til den kommende Vestsal i Fængslet.

Et teknologisk kraftcenter i Horsens

Tirsdag 15. januar i år luftede Business Horsens' erhvervsdirektør Anders Killmann Petersen for første gang offentligt ideen om, at Horsens skal være centrum for Danmarks teknologiske laboratorium.

Mandagen efter kom en treårig aftale med Aarhus Universitet på plads, hvor de to parter skal arbejde på at få oprettet et såkaldt demonstrations-laboratorium i Horsens.

Laboratoriet skal i tæt samarbejde med førende forskere skabe nye teknologiske løsninger inden for teknologi, materialevidenskab og digitalisering.

Prisen for etablering og driften de første tre år lyder på 15,8 millioner kroner, og de penge er Business Horsens i gang med at finde godt og vel anden halvdel af gennem fondsdonationer.

Indtil videre har Horsens Kommune givet seks millioner kroner, Inge og Asker Larsens Fond har doneret 150.000 kroner, og fra Nykredit er der kommet 165.000 kroner. Torsdag kom så yderligere en million kroner via HN-Prisen.

Anders Killmann Petersen fortæller, at der er sendt ansøgninger om donationer til flere store fonde samt store virksomheder - også lokale.

Mærker den lokale opbakning

Til at modtage prisen torsdag formiddag var erhvervsdirektøren for Business Horsens, Anders Killmann Petersen, til stede sammen med organisationens bestyrelsesformand Bo Ulsøe og borgmester Peter Sørensen (S), der også sidder i bestyrelsen. De var meget benovede over donationen.

- Vi er dybt taknemmelige over det her. Jeg mærker den her lokale opbakning, som Familien Hede Nielsens Fond også er en del af, og det giver en lyst til og tro på at lave de her ting, når vi her i byen kan rykke sammen i bussen, lød det fra Anders Killmann Petersen.

Han har allerede ansøgninger ude hos flere andre fonde og virksomheder - også lokalt - og han håber, at HN-Prisen kan være med til at hjælpe de sidste penge i mål.

Formand Henrik Hede-Nielsen kunne sammen med resten af Familien Hede Nielsens Fonds bestyrelse uddele HN-Prisen for 47. gang. Foto: Nicolai Skovgård
Overrækkelsen krævede selvfølgelig et glas champagne. Foto: Nicolai Skovgård
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.