Annonce
Horsens

Lodsejere dropper planer om omstridt udstykning i Stensballe

Dette areal øst for Hovmarksvej, Herregårdsparken og Plantagen og andre arealer længere ned mod fjorden er ikke længere aktuelle som boligområder. Lodsejerne, der blandt andet tæller erhvervsmanden Kim Broch-Lips og ejendomsselskabet Casa, har trukket ansøgningen om at få lov til at bygge boliger på jorden. Arkivfoto: Morten Pape
Lodsejerne, der ønsker at udstykke jord øst for tre villaveje i Stensballe, har meddelt kommunen, at de trækker deres ansøgning om at få godkendt jorden til boliger.
Annonce

Horsens: Lodsejerne, der har søgt om lov til at bygge boliger på et areal øst for Hovmarksvej, Plantagen og Herregårdsparken i Stensballe, har i en mail til Horsens Kommune meddelt, at de nu trækker deres ønske om at få lov til at bygge på jorden.

Borgmester Peter Sørensen (S) fortæller om mailen fra lodsejerne på sin Facebook-side, og her lægger han op til, at byrådet nu opgiver at tage området med i den planstrategi, der er i offentlig høring lige nu. Planstrategien er forløberen for kommuneplanen, der endeligt fastlægger, hvor det er muligt at bygge i kommunen.

"Hvad betyder det så? Kort sagt er min indstilling til byrådet, at dette jordstykke helt udgår som muligt bosætningsområde i Stensballe, og at området forbliver, som det er i dag", skriver borgmesteren på Facebook.

- Med mailen fra ansøgeren er jorden ikke længere i spil, og det gælder hele området. Hvis det står til mig, forbliver arealet i Stensballe i fremtiden, som det er i dag, og det er min klare overbevisning, at byrådet er enig med mig i det, siger han til Folkebladet.

Hvis det står til mig, forbliver arealet i Stensballe i fremtiden, som det er i dag, og det er min klare overbevisning, at byrådet er enig med mig i det.

Peter Sørensen (S), borgmester

Tvivl om borgermøde i aften

Der har lokalt været stor modstand mod udstyknings-planerne, blandt andet via Facebook-gruppen "Gruppen mod bebyggelse af kystnærhedszonen i Stensballe", der i skrivende stund har 969 medlemmer.

Gruppen havde planlagt et borgermøde i Stensballehallen om sagen torsdag aften, men det er nu usikkert, om borgermødet bliver til noget.

Meldingen fra gruppen var torsdag morgen, at man afventer en klokkeklar melding om, at der ikke bliver bygget på hele det 15,5 hektar store areal, der oprindelig var i spil som udstyknings-område. Får man det i løbet af dagen, vil borgermødet sandsynligvis blive aflyst.

Gruppen meddeler, at man i løbet af torsdagen via Facebook vil melde ud, om borgermødet bliver til noget.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.