Annonce
Horsens

Byggeboom i Horsens giver også udgifter: Boligstøtten går kun én vej

Lilli Gyldenkildes Torv er et af de steder i Horsens, hvor der lige nu bliver opført boliger, der er relevante for folk, der er berettiget til at modtage boligstøtte. Arkivfoto: Morten Pape
En læser har spurgt Folkebladet, hvilken betydning Horsens' byggeboom har for kommunens udgifter til boligstøtte. Her er svaret.
Annonce

Horsens: Det centrale Horsens bliver i de kommende år leveringsdygtig i et eldorado af boliger for lejere.

692 almene boliger, 367 lejeboliger, 307 eje/leje boliger og 75 plejeboliger er ifølge Folkebladets optælling undervejs.

En udvikling, der lugter af vækst og rimer på øgede befolkningstal, arbejdsstyrke og skatteindtægter.

Men som en læser indirekte antyder i sin henvendelse til Folkebladet, trækker nybyggeriet ikke kun kommunens økonomi i den indbringende retning.

I forbindelse med serien "Spørg Folkebladet - Vores by vokser" spørger Finn Eriksen: "Hvilken betydning har alle de nye lejligheder for økonomien vedr. boligtilskud."

Boligstøtte

Der findes to former for boligstøtte:

Boligydelse, der tilfalder folkepensionister og førtidspensionister, der har fået tilkendt deres førtidspension inden 2003.

Boligsikring, der tilfalder alle andre, der er berettiget til boligstøtte. Det er eksempelvis studerende, kontanthjælpsmodtagere, folk i beskæftigelse og førtidspensionister, der har fået tilkendt deres førtidspension efter 1. januar 2003.

Størrelsen på boligydelsen er individuel og beregnes blandt andet ud fra, hvor meget man tjener, og om man har en formue.

Størrelsen på boligsikring er individuel og beregnes ud fra husleje, antal beboere i husstanden, boligens størrelse og husstandens samlede indkomst. En husstand kan maskimalt modtage 42.984 kroner i boligsikring på et år.

I 2018 havde Horsens Kommune udgifter til boligydelse for 39.179.000 kroner. Heraf refunderede staten 75 procent, så kommunens udgift landede på 9.794.750 kroner.

Samme år havde Horsens Kommune udgifter til boligsikring for 37.268.000 kroner. Heraf refunderede staten 50 procent, så kommunens udgift landede på 18.634.000 kroner.

Hvem bliver berørt

Finn Eriksens spørgsmål tog sit afsæt i en artikel i Folkebladet.

- Jeg læste, at Hedensted Kommune skal af med flere penge på grund af, der bliver bygget flere lejeboliger, og så kom jeg til at tænke på, hvilke konsekvenser det har med al den nybebyggelse, der foregår i Horsens. Er det staten eller kommunen, der bliver berørt, og påvirker det kommunens budget, spørger Finn Eriksen, der selv modtager boligstøtte.

- Jeg er pensionist og bor på Gnisten (i Dagnæs, red.), og hvis ikke vi fik 3000 kroner i boligydelse, ville vi ikke have råd til at bo her. Og så begynder man jo at regne op, siger han.

Et kig i Horsens Kommunes årsregnskab vidner om, at Finn Eriksens anelser ikke er uden grund.

Udgift stiger

Horsens Kommune havde i 2018 udgifter til boligstøtte, henholdsvis boligydelse og boligsikring (se faktaboks) for 76.447.000 kroner. Af det beløb refunderede staten henholdvis 75 procent af udgifterne til boligydelse og 50 procent af udgifterne til boligsikring.

Hermed landede kommunens udgift til boligstøtte på 28.428.750 kroner.

Det beløb er steget med 2.440.500 kroner siden 2014. En stigning, kommunen selv har en forklaringen på.

"Det antages, at stigningen skyldes generelt højere husleje, ikke mindst i forbindelse med nybyggeri og renovering af boliger i Horsens," lyder det i en kommentar i Horsens Kommunes regnskab for 2018.

Og stigningen forventes at fortsætte.

- Når vi forsøger at fremskrive næste års budget, kan vi se en stigning på området, siger Malene Rasmussen, leder af Borgerservice hos Horsens Kommune.

Det ligger altså fast, at kommunens udgift til boligstøtte er stigende.

For at komme nærmere en forklaring på, hvorfor den er det, har Folkebladet taget kontakt til Curt Liliegreen, der er cand. polit. og direktør for Boligøkonomisk Videnscenter.

Udgifter til boligstøtte

De seneste år har Horsens Kommune haft følgende udgifter til boligstøtte:

2018: 28.428.750 kr.

2017: 27.979.250 kr.

2016: 27.973.250 kr.

2015: 27.448.000 kr.

2014: 25.988.250 kr.

9000 flere på 10 år

Curt Liliegreen peger som udgangspunkt på, at udgiften til boligstøtte er afhængig af en kommunens befolkningstal.

- Hvis det eksempelvis er borgere, der i forvejen bor i kommunen, som flytter til de nye byggerier, vil det jo være mennesker, der i forvejen modtager boligstøtte fra kommunen, pointerer han.

Udgiften til boligstøtte bliver således først påvirket, når der er tale om tilflyttere.

Det er svært at sige, præcis hvordan befolkningstallet udvikler sig, men ifølge Danmarks Statistik skønnes Horsens Kommune at vokse med cirka 9000 borgere de kommende 10 år. Dermed er der udsigt til flere borgere, der modtager boligstøtte.

Spørg Folkebladet - Vores by vokser

Horsens vokser, og det kan man se i bybilledet.

Nye byggerier langs havnen og Niels Gyldings Gade, nyt uddannelses-campus på den gamle slagterigrund og en ny bydel ved Nørrestrand er bare nogle af de projekter, der er i gang.

Horsens Folkeblad sætter fokus på byggeprojekterne med "Spørg Folkebladet - Vores by vokser", hvor du kan stille spørgsmål til redaktionen, hvis du går og undrer dig over noget - stort eller småt.

Vi har blandt andet allerede kigget på, hvor mange boliger der bygges, hvem der viser interesse for dem, og hvorfor der ikke var 's' på Lilli Gyldenkildes Torv.

Vi vil også gerne prøve at svare på dine spørgsmål, så skriv til os via dette link: redaktion.hsfo.dk/spoergfolkebladet - her samler vi alle spørgsmål og svar.

Flere pensionister og singler

Direktøren peger også på en anden væsentlig faktor for, at boligstøtten vil stige.

- Over de seneste 30 år er der blevet flere ældre og flere singler i Danmark. Og når man kigger på boligstøtte, vejer tilkomsten af pensionisthusstande og singler tungt, siger Curt Liliegreen, der især forudser en stigende udgift i boligydelse til pensionister.

- Aldringen i befolkningen er forholdsvis kraftig. Der er en markant bevægelse, og det vil under alle omstændigheder påvirke udgiftsposten, siger han.

Som altid er det dog vigtigt at se tingene i et bredt perspektiv, understreger Curt Liliegreen.

- Man skal huske, at boligstøtte kun er et enkelt lille element i det enorme puslespil. En tilgang af borgere betyder jo eksempelvis også en tilgang af skatteindtægter og børn i daginstitutioner og skoler, siger han.

Dagens spørger

Finn Eriksen spørger:
"Hvilken betydning har alle de nye lejligheder for økonomien vedr. boligtilskud. Mange ældre flytter også ind i disse lejligheder og får boligtilskud, for ellers havde man ikke råd til at bo der."
Du kan også stille spørgsmål eller dele din undren på redaktion.hsfo.dk/spoergfolkebladet

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.