Horsens

Enner Mark Fængsel dømt: Indsat blev nøgen-visiteret hver dag i otte måneder

Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Kriminalforsorgen må ændre sin praksis med automatisk nøgenvisitation, siger advokat efter dom i Horsens.
Annonce

En mand, der var varetægtsfængslet i en sag om hvervning til terror, blev udsat for en nedværdigende og ydmygende behandling i flere måneder.

Det har Retten i Horsens slået fast i en dom tirsdag. Kriminalforsorgen skal betale 25.000 kroner til manden, fordi hans menneskerettigheder blev krænket i løbet af otte måneder.

Dagligt blev han udsat for kropsvisitation i Enner Mark Fængsel, oplyser hans advokat, Tobias Stadarfeld Jensen.

Han skulle være nøgen og indtage forskellige stillinger og for eksempel sprede ballerne for Kriminalforsorgens personale.

Regimet stod på i løbet af i alt 11 måneders varetægtsfængsling. Retten i Horsens godkender de første tre måneders indgreb, men de sidste otte måneder er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Det var ikke nødvendigt at fortsætte med de daglige visitationer, som indebar ydmygende stillinger og undersøgelse af intime steder, fastslår retten ifølge advokaten.

Problemet er, at de foregik helt rutinemæssigt og automatisk og uden nogen konkret begrundelse, understreges det i dommen.

Byrettens afgørelse og en dom fra Højesteret for nylig bør få vidtrækkende konsekvenser, mener advokat Tobias Stadarfeld Jensen.

- Kriminalforsorgen må utvivlsomt ændre på sin praksis, siger han.

- Der er brug for en gennemgribende revision af den visitationspraksis, som man arbejder med, tilføjer han.

I retten har Kriminalforsorgen hævdet, at det var i orden, at manden var placeret i såkaldt sikkerhedsklasse 2, som indebærer daglig nøgenvisitation. Der var risiko for indsmugling af kontrabande, har myndighederne sagt.

Imidlertid blev der aldrig fundet kontrabande.

I forvejen skulle manden også nøgenvisiteres, når han skulle fra en afdeling til en anden. I øvrigt blev cellen hver dag endevendt.

Virkningen var, at han blev deprimeret og følge vrede og afmagt, har han forklaret.

Sammen med advokat Claus Bonnez fører Tobias Stadarfeld Jensen flere sager mod myndighederne for nedværdigende behandling.

For nylig fastslog Højesteret, at retspsykiatrisk afdeling i Viborg udsatte en patient for en nedværdigende behandling i strid med menneskerettighederne. Han blev kropsvisiteret cirka 40 gange i løbet af halvandet år. Region Midtjylland blev dømt, fordi regionen ikke foretog de nødvendige vurderinger af, om indgrebet var påkrævet.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
112

Butikstyv indhentet af cyklende betjente

Annonce
Annonce
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.