Annonce
Erhverv

Her er vinderne: Årets butik og årets spisested ligger i Thonbogade

Oliver Yousif (nummer to fra venstre), var torsdag aften på scenen med sit personale, efter hans isbutik Paradis på Thonbogade havde vundet prisen som årets butik i Horsens. Her blev han interviewet af vært Morten Resen. Foto: Morten Pape
Ud af 109 butikker og 15 spisesteder blev Paradis og Spisekammeret torsdag valgt som henholdsvis årets butik og årets spisested i Horsens.
Annonce

Horsens: Forretningslivets hædersbevisninger endte i Thonbogade, da Horsens' erhvervsliv torsdag aften fandt en ny "årets butik" og en ny "årets spisested".

Det skete ved Business Horsens' prisuddelingsshow Horsens Inspire, hvor 265 deltagere stemte på deres favoritter.

I kategorien "årets butik" startede feltet med 109 aspiranter, der op til Horsens Inspire-showet var blevet filtreret ned til tre. Her var det isbutikken Paradise i Thonbogade, der løb med titlen i kamp med tøjbutikkerne Lottes og Name It.

Prisen blev uddelt af Mette Frost, indehaver af Femina Lingeri på Hestedamsgade og formand for City Horsens' detailhandelsudvalg, og hun var ikke sen til understrege betydningen af at vinde hæderen som årets butik i en virkelighed, hvor detailhandelslivet bliver presset af internethandlen.

- Det betyder enormt meget for den indsats, man laver hver dag. Vi (forretningsdrivende, red.) lever i en oplevelsesøkonomi, og vi giver oplevelser hver dag. Det får du ikke på internettet, sagde Mette Frost.

Paradis overtager prisen fra Huset no. 10, der vandt i 2018.

Horsens Inspire

Afvikles i år for tredje gang.

Business Horsens står bag showet med uddeling af i alt fem priser.

Horsens Inspire er det overordnede navn på eventen, og det er også navnet på den store pris, der gives for en ekstraordinær indsats til gavn for det lokale erhvervsliv. Her kåres vinderen alene af en jury, sammensat af medlemmer af Business Horsens.

"Match for fremtiden" er en pris, der gives for at tage særligt ansvar for uddannelse af arbejdskraft. Her havde juryen blandt de nominerede udpeget tre finalister: Trendhim, Bog & Idé og Rum.

Iværksætterprisen gives til en virksomhed, der ikke har mere end fem år på bagen, som har sund udvikling og potentiale til mere. Her havde en jury også valgt tre finalister: ItelligentCity, Vi er Venner og InkFillers.

Årets butik og årets spisested er også en del af Horsens Inspire. Byens handlende har stemt på deres favorit, og den endelige vinder blandt tre finalister i hver kategori vælges også af publikum ved arrangementet.

Vinder blandt 15 spisesteder

Også blandt byens spisesteder var der kamp om hæderen.

Blandt 15 spisesteder var Café Gran, Café Check In og Spisekammeret indstillet som finaletrio af byens café- og restaurantgæster.

Også her skulle der stemmes blandt Horsens Inspire-deltagerne, og det førte til en sejr til Spisekammeret i Thonbogade, der det næste år kan kalde sig årets spisested i Horsens.

Spisekammeret overtager prisen fra en af sine medfinalister, nemlig Café Gran, der vandt i 2018.

Lene Møller Josefsen (til højre), der driver Spisekammeret i Thonbogade, modtog torsdag prisen som "årets spisested i Horsens" ved Horsens Inspire i Insero Atrium. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce