Annonce
Horsens

Fusion rykker nærmere: Gymnasielærere bytter arbejdsplads

Sune Liisberg (til venstre) og Anders Poulsen er blandt de første lærere på Horsens' to almene gymnasier, der mærker gymnasiesammenlægningen i praksis. Foto: Søren E. Alwan
Som konsekvens af fusionen er byens to gymnasier begyndt at låne lærere af hinanden, når der skal besættes vikariater. Modellen fungerer som en slags brobygning mellem de to skoler.
Annonce

Horsens: Da gymnasielærer Sune Liisberg første gang stod foran sit tyskhold på Horsens Gymnasium, var stemningen en kende afventende.

Det var i starten af dette skoleår, og flere elever syntes at sidde med en betænkelighed ved deres nye lærer, der var udlånt fra Horsens Statsskole.

- Der var en modig elev, der med alvor i stemmen spurgte, "hvordan kan du være begge steder?", siger 45-årige Sune Liisberg.

- Jeg blev betragtet som en slags forræder. Som en, der gjorde noget moralsk forkert. Blandt eleverne er der en stærk bevidsthed om, at der er forskel på de to gymnasier, siger han med et grin og tilføjer, at elevernes indstilling til ham hurtigt blev mere positiv.

1. januar 2020 er der ikke længere noget, der hedder Horsens Statsskole eller Horsens Gymnasium. Da bliver byens to gymnasier til én enhed, Horsens Gymnasium & HF, der i sommeren 2021 også fysisk smelter sammen til én skole på Studentervænget.

Sammenlægningen har fået skolerne til at kigge mod hinanden allerede nu, og det betyder eksempelvis, at når et barselsvikariat skal besættes, søger man mod det andet gymnasium for at finde arbejdskraft. På den måde bliver der bygget bro mellem de to lærerkollegier.

Siden august har otte lærere derfor pendlet mellem de to gymnasier, syv fra statsskolen og en fra Horsens Gymnasium.

- Var jeg blevet bedt om det for fire år siden, havde jeg nok set det som en halv fyringstrussel. Men nu gør det ikke noget, for vi skal jo giftes med hinanden, siger Anders Poulsen, der er ansat på Horsens Gymnasium, med et grin.

Var jeg blevet bedt om det for fire år siden, havde jeg nok set det som en halv fyringstrussel. Men nu gør det ikke noget, for vi skal jo giftes med hinanden.

Anders Poulsen

Den første pioner

Op til tre gange om ugen sætter Sune Liisberg sig ud i sin bil midt på skoledagen og kører mod Horsens Gymnasium på Højen.

- Skolerne har forskellige ringetider, så jeg er nødt til at spise i bilen, og nogle af mine pauser må jeg bruge på transport, med lønkompensation vel at mærke. Men jeg synes, det er en god måde at lave brobyggeri mellem de to skoler, og det er en rolle, jeg har det godt i, siger Sune Liisberg, der blev ansat på Horsens Statsskole i 2018 og underviser i filosofi, dansk og tysk.

46-årige Anders Poulsen, der underviser i filosofi, samfundsfag, historie og oldtidskundskab, har været ansat på Horsens Gymnasium i otte år. I modsætning til Sune Liisberg har han fulde dage som gæstelærer. Tirsdag og torsdag underviser han således i oldtidskundskab på statsskolen.

- Jeg bliver den første pioner for alle de lærere, der flytter herned til sommeren 2021. Lige nu føler jeg mig som blommen i et æg, den, som alle skal være venlige ved, siger Anders Poulsen.

Tager min skole med mig

Ligesom mange andre kom nyheden om fusionen som en stor overraskelse for Anders Poulsen. Men bortset fra én bekymring har han hele vejen igennem været åbensindet over for sammenlægningen.

- I starten var jeg lidt bekymret for, om flytningen kunne give problemer for de elever, der kommer med bus fra blandt andet Hedensted Kommune. Men det blev ikke et problem, lød svaret, og siden da har jeg ikke haft problemer med fusionen, siger han.

Og det er til trods for, at han føler en stærk tilknytning til sin arbejdsplads.

- Men jeg føler ikke, jeg forlader min skole. Jeg føler, jeg tager den med mig. Selve bygningerne på Højen tillægger jeg ikke stor betydning i den forbindelse, siger han.

Sune Liisberg (til venstre) blev ansat på Horsens Statsskole i 2018, mens Anders Poulsen har været ansat på Horsens Gymnasium i otte år. Foto: Søren E. Alwan

Flipperne og landsbyboerne

De to lærere har ikke svært ved at få øje på fordelene ved én samlet skole. Den faglige sparring bliver større, fagudbuddet udvides og fag, der i dag pr. definition er c-fag, blandt andet filosofi, kan med det øgede elevtal blive til b-fag.

- Men på den anden side forsvinder alternativet, hvis man som elev er kørt træt på det ene gymnasium og har behov for at skifte til det andet. Og der kan måske være noget tryghed, der forsvinder for nogle elever, fordi skolen bliver meget større, siger Anders Poulsen.

Og så er der selve sammensætningen af to elevgrupper, der møder hinanden med stolte traditioner fra hver sit gymnasium i bagagen.

- Der er en fortælling blandt eleverne. At på statsskolen går flipperne, og på Horsens Gymnasium går landsbyboerne, siger Anders Poulsen, der dog ikke i praksis har oplevet forskel mellem eleverne på de to skoler.

Det har Sune Liisberg.

- Jeg oplever, at elevgruppen på Horsens Gymnasium er mere homogen, mens elevgruppen på statsskolen er mere broget. Jeg har det godt med begge dele, men der vil nok være et modsætningsforhold i starten, indtil ingen elever længere har prøvet at gå på de gamle gymnasier. Det er noget, der løser sig selv med tiden, siger han.

Næste step i gymnasiefusionen er offentliggørelsen af det konkrete udvidelsesprojekt, der finder sted senere i oktober.

Sune Liisberg (til venstre) og Anders Poulsen underviser i dette skoleår på begge almene gymnasier i Horsens. Foto: Søren E. Alwan
Sune Liisberg (til venstre) og Anders Poulsen underviser i dette skoleår på begge almene gymnasier i Horsens. Foto: Søren E. Alwan
Sune Liisberg (til venstre) og Anders Poulsen underviser i dette skoleår på begge almene gymnasier i Horsens. Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.