Annonce
Horsens

Fuldt hus til borgermøde, selv om udstykning i Stensballe er aflyst af lodsejerne

Selv om lodsejerne har aflyst udstykningen, mødte rigtigt mange lokale borgere op til debat om sagen i Stensballehallens klubhus torsdag aften. Privatfoto
Omkring 150 lokale borgere og mere end en håndfuld byrådspolitikere deltog i borgermøde om omstridt udstykning i Stensballe. Ikke alle er overbeviste om, at slaget er vundet, lød det fra en arrangørerne.
Annonce

Horsens: Dagen før havde lodsejerne meldt ud, at de alligevel ikke ønsker at udstykke et areal i kystnærhedszonen i Stensballe. Alligevel var der mere end fuldt hus, da omkring 150 lokale borgere torsdag aften mødte op til borgermøde om sagen i Stensballehallens klubhus.

- Jeg tror, at folk kom, fordi de ville være helt sikre på, at politikerne hører budskabet. Der var en god stemning, men ikke alle var fuldt overbeviste om, at slaget er vundet, siger Karin Bentsen, talsmand for Facebook-gruppen "Gruppen mod bebyggelse af kystnærhedszonen i Stensballe".

Gruppen har samlet 978 borgere i protesten mod en mulig udstykning af markarealet øst for Hovmarksvej, Plantagen og Herregårdsparken.

Facebook-gruppen havde inviteret samtlige 27 byrådsmedlemmer. I hvert fald syv dukkede op, og herfra var der ifølge Karin Bentsen bred opbakning til borgerne.

- Vi har i Dansk Folkeparti fra første sekund været skeptiske over for planerne om mulig bebyggelse i området, som har stor rekreativ værdi for borgerne i Stensballe, og jeg har ikke mødt en eneste borger herude, som ønsker denne byudvikling, lød det i aftes fra en af dem. Alt i alt er jeg særdeles glad for, at lodsejeren har trukket sin ansøgning, lød det fra byrådsmedlem Claus Kvist Hansen (DF), som selv bor i Stensballe.

Jeg tror, at folk kom, fordi de ville være helt sikre på, at politikerne hører budskabet.

Karin Bentsen, talsmand for Facebook-gruppen "Gruppen mod bebyggelse af kystnærhedszonen i Stensballe"

S: Henvendelser gør indtryk

Niels Peter Bøgballe (S), næstformand i plan- og miljøudvalget, deltog også i mødet, og han sagde efterfølgende, at det var "et godt borgermøde med en saglig gennemgang af sagen".

- Min holdning er egentlig, at jeg både kan følge argumenterne for en udstykning og argumenterne imod. Men det er mit klare indtryk, at udstykningen ikke længere er aktuel, sagde han.

- Lodsejerne har nu selv aflyst udstykningen, og der synes nu at være et stort flertal i byrådet, der ikke ønsker området med i kommunens planstrategi, som er forløberen for kommuneplanen. Hvad ville din holdning være til udstykningen, hvis lodsejerne ikke havde trukket ansøgningen?

- Planstrategien er i høring lige nu, og jeg ville først og fremmest afvente høringssvarene. Men jeg kan da godt sige, at det her er en af de sager, hvor der er kommet mange henvendelser, og det gør da et stort indtryk, siger han.

På mødet blev der samlet 140 underskrifter ind mod udstykningen, som skal bruges som et høringssvar, og fra Facebook-gruppen vil der også komme et samlet høringssvar, fortæller Karin Bentsen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.