Horsens

Fra Østeuropa til VIA Campus: Derfor er vi glade for at studere i Horsens

Michaela Machova og Hubert Kurkiewich nyder studielivet i Horsens, hvor de er en del af et stort internationalt studiemiljø ved VIA University College, Campus Horsens. Foto: Søren E. Alwan
Michaela Machova og Hubert Kurkiewich er to ud af cirka 2000 internationale studerende på VIA University College i Horsens. De er begejstrede for det danske uddannelsessystem og nyder at være del af et engelsktalende studiemiljø.
Annonce

Horsens: Der er det engelsktalende campusmiljø, udbuddet af uddannelser og den motionsvenlige natur.

Men det, der frem for alt gør Horsens til en god uddannelsesby, er dens størrelse.

Sådan lyder den samstemmende konklusion fra Michaela Machova og Hubert Kurkiewich, to af VIA University College, Campus Horsens' 2000 internationale studerende.

- Horsens er lille og hyggelig, og der er ikke så meget at blive distraheret af. Det ville ikke gå for mig at studere i Aarhus eller København, for så ville jeg ikke kunne koncentrere mig om studiet, forklarer 21-årige Michaela Machova på engelsk.

Hun kommer fra Slovakiet og satte som 20-årig kurs mod Danmark for at læse "architectural technology & construction management".

- Jeg drømmer om at blive kunstruktionsarkitekt og få arbejde i et dansk firma. Det er et område, der er meget traditionsbundet i Danmark, så jeg vil vise, at der er andre tilgangsmåder. Til gengæld er Danmark langt mere klimaorienteret end det, jeg kommer fra, og det vil jeg lære af, siger hun.

At Danmark skulle være Michaela Machova uddannelsesdestination, var absolut ikke tilfældigt.

- Det var nøje planlagt, at jeg ville til Skandinavien. Her er et helt andet uddannelsessystem end i Slovakiet. Der er et helt andet uformelt forhold mellem elev og lærer. Der er ingen dumme spørgsmål, og lærerene vil gerne hjælpe dig, også i deres fritid, siger Michaela Machova, der efter planen er færdig med sin uddannelse til januar 2021.

Der er et helt andet uformelt forhold mellem elev og lærer. Der er ingen dumme spørgsmål, og lærerene vil gerne hjælpe dig, også i deres fritid.

Michaela Machova

Klimaet brænder

For 22-årige Hubert Kurkiewich fra Polen var Danmark et tilfældigt valg.

Han er musiker, spiller guitar og drømmer om at leve af sin musik.

- Men Danmark var et godt valg. Her er der gratis uddannelse, og jeg havde hørt meget godt om at studere her, siger han på engelsk.

På VIA UC læser Hubert Kurkiewich "climate & supply engineering". En uddannelse, han med tanke på sine musikerdrømme håber ikke at få brug for.

- Men når jeg har valgt en klimauddannelse, er det, fordi nogen jo skal gøre noget. Klimaet brænder, vi skal alle dø, siger Hubert Kurkiewich med ætsende undertone.

Den unge polak er i gang med sit sidste semester og er efter planen færdig til januar 2020. Herefter vil han lade musikken diktere hans fremtid.

- Jeg er åben for, hvad livet bringer. Men jeg tager formentlig tilbage til Polen, siger han.

Brugerbetaling på sprogundervisning

De to internationale studerende har ligesom alle andre udenlandske studerende stået over for et valg i starten af deres studietid i Danmark: Ville de lære at snakke dansk eller ej.

- Eftersom jeg har planer om at blive i Danmark, har det hele tiden været min plan at lære at snakke sproget, siger Michaela Machova, der har modtaget danskundervisning, siden hun kom til Danmark.

Hubert Kurkiewich modtog danskundervisning i halvandet år, men stoppede, da det blev for tidskrævende.

- Jeg vil altid gerne lære noget nyt, men da jeg begyndte at tvivle på, om jeg ville blive i Danmark efter uddannelsen, stoppede jeg. Ikke mindst, fordi danskundervisningen tog seks timer om ugen, som også var fyldt af lektier og eksamener, siger Hubert Kurkiewich.

Sidste år blev der indført brugerbetaling på danskundervisning på de regionale sprogskoler, men det har ikke spillet en faktor for de to studerendes motivation for at lære sproget.

- For mig betød brugerbetalingen ikke noget, for jeg synes ikke, det er dyrt. Det handlede for mig om tiden, siger Hubert Kurkiewich.

Til gengæld er der andre, der er blevet skræmt væk af brugerbetalingen, oplever Michaela Machova.

- Inden der blev indført brugerbetaling, var vi 30 på et hold. Med brugerbetalingen kom vi ned på 10, siger hun.

Til gengæld er der færre, der falder fra undervejs, og motivationen på undervisningsholdene er større, oplever de begge.

Hubert Kurkiewich og Michaela Machova snakker engelsk i dagligdagen, hvor både undervisning og fritid foregår på engelsk. Foto: Søren E. Alwan

Engelsk som hverdagssprog

Men uanset sprogkundskaber udi dansk har Michaela Machova og Hubert Kurkiewich begge sjældent behov for at kunne snakke dansk.

Undervisningen foregår på engelsk, deres netværk er primært internationalt, og selv når de er ude at handle, eksempelvis på strøget i Horsens, foregår det på engelsk.

- Så snart en ekspedient fornemmer, at man ikke er fra Danmark, slår de over i engelsk. Så i det daglige kan man sagtens begå sig i Danmark uden at kunne snakke dansk, siger Michaela Machova.

Problemet opstår, hvis man som den 21-årige slovak har planer om at begå sig på det danske arbejdsmarked.

- Det er næsten umuligt at få en praktikplads i Horsens, hvis man ikke snakker dansk, siger Michaela Machova.

Hubert Kurkiewich har under sin uddannelse været i praktik i en virksomhed i Odense, og her fik han også en klar fornemmelse af det danske sprogs betydning i professionel sammenhæng.

- Møderne foregik på dansk, samtalerne mellem medarbejderne foregik på dansk. Så vil man klare sig professionelt i Danmark, skal man kunne snakke dansk, siger han.

22-årige Hubert Kurkiewich fra Polen har et halvt år tilbage af sit studie i Horsens, mens 21-årige Michaela Machova fra Slovakiet er færdig med studiet i januar 2021. Foto: Søren E. Alwan

Godt sted at bruge sin ungdom

Michaela Machova og Hubert Kurkiewich bor begge til leje i nærheden af VIA University College, og meget af deres hverdag foregår på og i nærheden af Campus.

- Jeg er ikke særlig meget i centrum af Horsens. Der er ikke så mange klubber i byen, og vi er mange, der bruger baren på skolen i stedet for at gå i byen. Derudover bruger jeg meget af min fritid på at øve musik i min lejlighed, siger Hubert Kurkiewich.

Michaela Machova kommer i højere grad ud af Campusmiljøet i det daglige, men det er mest for at dyrke motion.

- Jeg er ofte i træningscenter, svømmer i Aqua Forum og bruger strandene. Terrænet i Horsens er fladt, så det egner sig godt til løb, siger hun, der sætter pris på naturen.

Af samme grund glæder hun sig over at studere i et land, der prioriterer at passe på klimaet.

Det synspunkt er Hubert Kurkiewich enig i.

- Det er fedt at studere til klima- og forsyningsingeniør i Danmark, for landet er langt i forhold til den grønne omstilling. Her bliver mange af de grønne løsninger allerede brugt, siger han.

Michaela Machova istemmer.

- En dag vil jeg tage de ting, jeg har lært her i Danmark, med hjem til Slovakiet. For mit hjemland er ikke lige så langt fremme, siger hun.

Og på spørgsmålet om, hvorvidt de to studerende vil anbefale Danmark og Horsens til andre internationale studerende, kommer svaret kontant.

- Det gør jeg allerede, siger Michaela Machova.

- Horsens er et godt sted at bruge sin ungdom, siger Hubert Kurkiewich.

22-årige Hubert Kurkiewich fra Polen har et halvt år tilbage af sit studie i Horsens, men 21-årige Michaela Machova fra Slovakiet er færdig med studiet i januar 2021. Foto: Søren E. Alwan
22-årige Hubert Kurkiewich fra Polen har et halvt år tilbage af sit studie i Horsens, men 21-årige Michaela Machova fra Slovakiet er færdig med studiet i januar 2021. Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
112

Butikstyv indhentet af cyklende betjente

Annonce
Annonce
112

Tip ledte politiet til mindre narkobule

Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.