Horsens

Forsvarsadvokat i retssag om Horsens-par: 55-årig skal frifindes for knivdrab

Den 55-årige kvindes forsvarsadvokat mener, at nævningene skal lægge vægt på, at den tiltalte under ingen afhøring har givet udtryk for, at hun ønskede sin samlever død. Arkivfoto.
Snart bliver det afgjort, om en 55-årig kvinde har stukket sin samlever med vilje, om det var et uheld, eller om han selv skulle have påført sig sine dødelige skader.
Annonce

Herning/Horsens: Anklageren mener, at den 55-årige kvinde, der er anklaget for drabet på sin samlever i landsbyen Tim i Vestjylland i januar i år, skal kendes skyldig i manddrab. Hendes forsvarer mener, at hun skal frifindes.

Tirsdag fremlagde de i retten i Herning deres argumenter for både det ene og det andet.

Parret kommer oprindeligt fra Horsens og flyttede til Tim omkring otte måneder før drabet.

Anklageren Pia Koudahl lagde i retten vægt på, at den 55-årige kvinde havde indrømmet, at hun var gal på den afdøde, og at hun truede ham med en kniv. Anklageren mente ikke, at den afdøde selv kunne have påført sig sine skader.

- Det er en brutal og meget atypisk måde at begå selvmord på. Og retsmedicineren troede heller ikke på det, selvom hun ikke kunne udelukke det, sagde hun i retten.

Hun lagde også vægt på, at den tiltalte flere gange til politiet både personligt og i telefon til 112 havde sagt, at hun havde stukket sin samlever to gange, fordi hun var rasende over, at hendes scooter var væk. Desuden har kriminaltekniske undersøgelser vist, at den afdødes stiksår i brystet med 100 procents sikkerhed var blevet foretaget med en stor køkkenkniv, som kvinden ejede.

Og netop den kniv har den tiltalte flere gange afvist, at den afdøde mand skulle have været i besiddelse af. Hun havde den selv ved sig under hele forløbet, forklarede hun i retten.

Ønskede ikke at dræbe

Den 55-årige kvindes forsvarsadvokat Morten Wosylus Kamp mente til gengæld, at hun burde frifindes. Han mente ikke, at nævningene skulle se bort fra den teoretiske mulighed, at den afdøde kunne have påført sig sine skader selv. Det dødelig stik var stikket i bugen.

- Var stikket i bugen begået af den tiltalte? Og hvis det var, var det så med vilje? Hvad var hendes hensigt, spurgte forsvareren.

Han lagde vægt på, at den 55-årige kvinde ikke under nogen afhøringer hare givet udtryk for, at hun ønskede sin samlever død. Det eneste, hun har villet, var at true ham.

- Hun har hver gang sagt, at hun ikke ønskede at ramme ham, sagde han i retten.

- Den kniv, som den tiltalte havde, er kun blevet bevist at have forårsaget stikket i brystkassen. Altså ikke det dødelige stik i maven. Det stik kan jeg ikke sige noget om, så det kan I vel heller ikke, sagde han henvendt til nævningene.

Dommen forventes at falde fredag 11. oktober.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
112

Butikstyv indhentet af cyklende betjente

Annonce
Annonce
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.