Annonce
Horsens

For 127 år siden i dag: 6 kilo tung økse gjorde enden på 'menneskeuhyret' i Horsens Statsfængsel

Jens Nielsen fotograferet af Odense Politi i 1877, da han var 14 år gammel. Tøjet har han ifølge Rigsarkivet stjålet i Korsør og Nyborg i et forsøg på at skifte identitet. Arkivfoto
En ihærdig kamp for en offentlig henrettelse mislykkedes for den uhyrlige Jens Nielsen, der i slutningen af 1800-tallet var internationalt kendt for sine forbrydelser. Alligevel endte han med at blive den sidste dansker på skafottet i Horsens Statsfængsel.
Annonce

Horsens: Snakken, om hvorvidt tiden var løbet fra dødsstraffen, var allerede begyndt at rumstere i det Herrens år 1892, da kong Christian 9. underskrev den berygtede Jens Nielsens dødsdom.

År forinden havde Nielsen trukket et spor af kriminelle udskejelser gennem Montreal, New York og siden Antwerpens kulørte kvarterer - kulminerende med en brandstiftelse i London og et år i brummen i det grusomme Newgate Prison.

Han havde endda vakt så megen international opsigt, at New York Times 1886 omtalte ham som et sandt "menneskeuhyre".

- Da han tilstår sine forbrydelser, tror man i første omgang ikke på, at det er ham, der har brændt store dele af London ned. Men hans beskrivelser er så præcise, at det ikke efterlader nogen tvivl. Det er faktisk den senere hovedundersøger af Jack The Ripper-mordene, som også efterforsker Jens Nielsen. Herefter bliver han omtalt over hele verden, for det er en kæmpe forbrydelse, der har kostet den engelske stat millioner af pund, siger historiker Poul Duedahl fra Aalborg Universitet, der har skrevet biografen om Jens Nielsen, Ondskabens Øjne.

Den seriekriminelle Jens Nielsen slår aldrig nogen ihjel, men er frem mod sin død besat af tanken om at hævne sig på det etablerede samfund ved at lade sig henrette i fuld offentlighed. På tidspunktet en straf, der normalt er forbeholdt mordere.

Ved at lade livet håbede han ifølge Poul Duedahl at satte kog i debatten om de fattiges kår i Danmark.

Han betragter ikke sig selv som ond. Der går en lige linje fra hans opvækst til oplevelsen af, at samfundet er medskyldig i den kriminelle løbebane. Derfor vil han heller ikke tage sit eget liv, for det er samfundet, der har skabt ham, og samfundet, der må skaffe ham af vejen. Til slut bliver det et opgør mod al offentlig myndighed.

Poul Duedahl, historiker

Betragtede ikke sig selv som ond

Fattigdom og social arv er imidlertid fremmede begreber i slutningen af 1800-tallet, og der er ingen løftede øjenbryn, da Jens Nielsen vokser op på fattiggårde i en hverdag med prygl og ydmygelser.

Faderen sidder i tugttyvehus, mens Jens Nielsen bliver født, og moderen, der er krøbling, er bundet til en spinderok og uden mulighed for at holde opsyn med sin udfarende søn. Det bliver starten på en spiral af lovløshed - bundet op på en enorm foragt for det etablerede samfund.

- De fattiges børn passer sig selv, og han opbygger en stor frihedstrang og glæde ved at være sin egen, indtil han kommer på fattiggård. Her er lederen en tugtemester af rang, og de gange, hvor Jens Nielsen stikker af, er han bevidst om, at han stjæler for at overleve, siger Poul Duedahl.

Den forråede Jens Nielsen bevarer dog en hvis menneskelighed og bliver af Poul Duedahl beskrevet som et reflekteret og logisk anlagt individ.

- Han betragter ikke sig selv som ond. Der går en lige linje fra hans opvækst til oplevelsen af, at samfundet er medskyldig i den kriminelle løbebane. Derfor vil han heller ikke tage sit eget liv, for det er samfundet, der har skabt ham, og samfundet, der må skaffe ham af vejen. Til slut bliver det et opgør mod al offentlig myndighed, siger historikeren.

Den sidste henrettelse i fredstid

Op til sin henrettelse havde Jens Nielsen ihærdigt forsøgt at provokere sig til dødsdommen, selvom folkestemningen var ved at vende over for henrettelser.

Egentlig bliver han først idømt tugthusarbejde på livstid, men efter tre mordforsøg på fængselsbetjente i Horsens Statsfængsel, får han det endelig, som han vil have det - og dog.

Lovgivningen giver nemlig mulighed for, at henrettelsen kan foregå inden for fængselsmurene, når den strafbare handling er begået i fængslet.

- Man aner lidt skuffelse over, at det bliver i fængselsgården, men Jens Nielsen ved også, at begivenheden bliver refereret i aviserne, og at han dermed får sit budskab ud. På den måde kan man sige, at begge parter vinder til slut, siger Poul Duedahl og fortæller, at de cirka 200 medfanger nøje fulgte berømthedens sidste minutter fra fængselsvinduerne.

Da rigsskarpretter Theodor Seistrup lod sin økse falde og fjernede menneskeuhyrets hoved fra skuldrene, var det samtidig den sidste danske henrettelse for forbrydelser begået i fredstid.

Dødstraffen var gældende i Danmark helt indtil 1930 - om end alle dødsdomme efter Jens Nielsens blev omstødt til fængselsdomme.

I kølvandet på 2. Verdenskrig - frem til 1950 - blev 46 mennesker dog henrettet for landsforræderi.

Skarprettersaksen, der gjorde en ende på Jens Nielsen. Øksen er seks kilo tung og er sammen med bænken udstillet på Fængselsmuseet i dag. Arkivfoto: Horsens Museum
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.