Horsens

Et kig indenfor - se hvordan fire studerende bor på Kamtjatka

Foto: Morten Pape
Midt i Horsens ligger kollegiet Kamtjatka. Vi har besøgt fire ny-indflyttede internationale studerende.
Annonce

Horsens: Midt i Horsens ligger kollegiet Kamtjatka. Med sine 329 studieboliger fordelt på både lejligheder og værelser, ligger den i firkanten mellem Amaliegade, Slotsgade, Gersdorffsgade og Havnealle som en lille by i byen.

Kamtjatka

Kamtjatka-kollegiet er navngivet efter den opdagelsesrejsende, Vitus Bering, født i Horsens. På 2 Kamtjatka-ekspeditioner i perioden 1725-43 opdagede Vitus Bering havet mellem Asien og Amerika.

Nina Rinklef på 19 år er fra Calgary i Canada. Hun læser architectual technology and construction management på fjerde semester. Nina Rinklef har boet i Horsens på Kamtjatka i en månded.- Lige nu er mit værelse meget bart, da jeg ikke har boet her så længe. Men det føles som en frisk start. Jeg skal være her i halvandet år. Jeg tænker, at jeg nok vil have et tæppe på gulvet, nogle pyntepuder på sengen og en lyskæde, for at give det en lidt mere hyggelig og varm følelse, fortæller hun.- Horsens er en meget mindre by end den, jeg kommer fra. Den er meget hyggelig med sine brosten inde i midtbyen. Jeg cykler rundt i byen på min cykel. Alt er tæt på, og man kan nemt tage til Aarhus, hvis man keder sig. Foto: Morten Pape
George Eusebiu er 23 år og fra Bukarest i Rumænien. Han læser mechanical engineering på første semester på Via University College. Han har tidligere uddannet sig til fysioterapeut hjemme i Rumænien.- Jeg har købt en sækkestol, fordi jeg får ondt i ryggen, hvis jeg sidder og læser ved skrivebordet. Læser jeg i sengen, falder jeg i søvn. Jeg cyklede langt ud ad Silkeborgvej og købte den af en dame til 70 kroner. Det synes jeg, var en god pris, siger han og smiler.- Det er nogle meget høje værelser og det runger meget. Jeg regner med at flytte i en lejlighed til januar. Horsens er meget lille i forhold til millionbyen Bukarest, hvor jeg kommer fra. Jeg kan godt lide danskerne. De er venlige, men lidt reserverede. Foto: Morten Pape
Gwénolé Malléjac er 21 år og fra Brest i Frankrig. Han er lige flyttet til Kamtjatka og Horsens for en måneds tid siden for at læse til civilingeniør på Via University College.- Jeg føler mig hjemme hvor som helst. Vi må ikke sætte ting op på væggene med lim eller søm, men det er lykkedes mig at få sat Bretagnes flag op uden. Os folk fra Bretagne viser altid vores flag frem, fortæller han. - Jeg nyder at være her i Horsens. Jeg hænger ud med de andre studerende. Byen er noget mindre end Brest, hvor jeg kommer fra, men den er tæt på Aarhus. Foto: Morten Pape
Daria Popa er 18 år og fra Deva i Rumænien. Hun læser Software Technology Engineering på første semester på Via University College og har blot været i Horsens på Kamtjatka i halvanden måned.- For at gøre det lidt rart på værelset har jeg hængt små billeder og noter fra venner op på min væg. Og så har jeg købt et lille sofabord og en skohylde, fortæller hun.- Horsens er meget smuk og stille. Den minder mig lidt om derhjemme. Jeg elsker naturen. Foto: Morten Pape
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
112

Butikstyv indhentet af cyklende betjente

Annonce
Annonce
112

Tip ledte politiet til mindre narkobule

Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.