Annonce
Danmark

Brexit er her: Esbjerg Havn er forberedt på brexit

På Esbjerg Havn har man blandt andet gjort klar til, at der på pladsen her kan opbevares ekstra trailere, der skal sejles til England fra Esbjerg i stedet for at blive transporteret gennem den Engelske Kanal. Foto: Martin Ravn
Om bare to uger vinker Storbritannien efter planen farvel til EU, når brexit træder i kraft 31. oktober. På Esbjerg Havn har man forberedt sig på, hvad brexit betyder for godstransporten mellem Danmark og England. Selv om ingen endnu ved, hvad brexit reelt kommer til at betyde, er Esbjerg Havn klar til de ændrede arbejdsgange.
Annonce

Brexit: Solen prøver ihærdigt at trænge igennem den grå, disede efterårshimmel, der hænger tungt over Esbjerg Havn. Kurt Mathiesen kører frem til det lille anlæg, der giver adgang til havneområdet. Han indtaster en kode, og en bom åbner sig foran bilen.

- Ligesom alle andre havne i landet er vi terrorsikret på alle tænkelige måder. Man kan kun komme ind med kort eller kode, siger havneassistenten og kører forbi bommen i den lydløse elbil.

Den store havnefront åbner sig. 4,5 millioner kvadratmeter. Så stor er Esbjerg Havn. En havn, der ligesom store dele af det danske erhvervsliv gennem den seneste tid har forberedt sig på brexit. Men i virkeligheden er det begrænset, hvor meget havnen kan forberede sig inden 31. oktober, hvor Storbritannien efter planen vinker farvel til EU.

Tre ændringer på Esbjerg Havn i forbindelse med brexit

1 Toldstyrelsen på Esbjerg Havn er flyttet i større lokaler på en mere central placering på havnen. I alt har Toldstyrelsen ansat 42 nye medarbejdere i forbindelse med brexit - de tre af dem er blevet ansat på Esbjerg Havn.

2 Et nyt område på Esbjerg Havn er blevet klargjort, hvis der skulle komme mere gods til Esbjerg, som skal opbevares på havnen i forbindelse med øget toldbehandling.

3 Blue Water Shipping har i forbindelse med forberedelserne til brexit på vegne af Fødevarestyrelsen oprettet et såkaldt BIP-center (Border Inspection Post) på Esbjerg Havn. Centeret er et veterinærkontrolcenter, hvor dyrlæger skal inspicere animalske varer, både fødevarer og non-food som eksempelvis hundefoder, der kommer fra Storbritannien til Danmark.

Ekstra trailerplads

Kurt Mathiesen peger ud mod en stor plads med havet på den ene side og resten af Esbjergs havnemiljø på den anden. Pladsen, der er på størrelse med flere fodboldbaner, ligger i den fjerneste afkrog på Østhavnen. Og lige netop den plads kan få stor betydning, hvis mængden af gods fra Danmark til England kommer til at stige i forbindelse med brexit.

- Det er her, vi forestiller os, at vi kan udvide til ekstra trailere, hvis det bliver nødvendigt, fortæller Kurt Mathiesen.

I dag kommer 200 trailere, som skal videre til Immingham i England, igennem Esbjerg Havn hver eneste dag. Men med brexit kan det tal komme til at se væsentlig anderledes ud.

- I virkeligheden ved vi ikke, hvordan fremtiden kommer til at se ud. Det kan tænkes, at vi fremover skal håndtere 800 trailere om dagen i stedet for 200 - og det kan da blive en udfordring. Men med pladsen her kan vi have væsentlig flere trailere stående, end vi er vant til i dag.

Kan kun gisne om fremtiden

Om der kommer flere trailere til Esbjerg Havn, når brexit er trådt i kraft, er endnu uvist. I og med, at der sker en øget toldbehandling på varer mellem Europa og Storbritannien, kan der opstå ventetid for lastbilerne ved den Engelske Kanal. Og den ventetid kan betyde, at flere chauffører vil benytte muligheden for at komme til England via Esbjerg Havn.

- Vi kan kun gisne om, hvad det kommer til at betyde for havnen. I dag har vi én afgang om dagen seks gange om ugen til England, og det kan tænkes, at der kommer til at være flere afgange fremover. Men det hele kommer an på, om det sker en stigning i mængden af gods, siger Kurt Mathiesen og fortsætter:

- Vores rolle på havnen kommer ikke til at ændre sig væsentligt på grund af brexit. Vi har haft godstransport til England siden 1874. Og grunden til, at der overhovedet blev anlagt en havn her, var den store eksport af landbrugsvarer til England. Selv om Storbritannien ikke er en del af EU længere, betyder det ikke, at vi stopper med at eksportere varer til England via Esbjerg Havn.

Brexit er her

Et flertal af briterne har ved en folkeafstemning stemt for, at Storbritannien skal forlade EU. Det skulle allerede være sket, men er udskudt flere gange, og brexit skal efter planen nu blive en realitet 31. oktober.

EU og Storbritannien forhandler i disse dage på højtryk om vilkårene for skilsmissen. Uanset om det ender med en mindelig aftale om fremtidigt samarbejde eller med et såkaldt hårdt brexit, vil det få store konsekvenser for Danmark og vores samhandel med naboen mod vest.

Avisen Danmark ser i en række artikler på, hvordan brexit allerede kan mærkes her til lands og på, hvad briternes farvel til EU kan komme til at betyde i fremtiden. Dette er første afsnit.

Forberedelser på havnen

Ved siden af det store område med plads til de ekstra trailere, ligger en nyere rampe til de skibe, der sejler mellem Danmark og England. Rampen blev allerede taget i brug i december 2017. Af logistiske årsager valgte man på Esbjerg Havn at flytte havnens RoRo-transport (transport af gods på trailere, der rulles af og på skibene, red.) til Østhavnen, hvilket har givet lastbilerne direkte adgang til E20.

Den nye rampe gør det nemmere for lastbilerne at komme hurtigt videre, når de er i land.

Udover den nye opbevaringsplads til trailere, en rampe på Østhavnen tættere på motorvejen og større lokaler til Toldstyrelsen, er man i gang med at bygge en ny terminal på havnen. 40.000 kvadratmeter, som blandt andet skal bruges til opbevaring af personbiler. Eftersom Esbjerg Havn er den havn i Danmark, hvor der importeres flest biler til, har man valgt at bygge en terminal, hvor op mod 2000 biler kan opbevares, indtil de skal klargøres og sendes ud til forhandlerne.

Kurt Mathiesen, der er havneassistent på Esbjerg Havn, fortæller, at havnen er forberedt på, at der kan ske en stigning i antallet af trailere, der skal frem og tilbage mellem Danmark og Storbritannien, når brexit indtræffer. Foto: Martin Ravn
Af frygt for illegale invandrere er terminalen, hvor skibene sejler til og fra, afspærret med stålhegn og pigtråd. Foto: Martin Ravn
Selv om det er svært at forberede sig på, hvad der kommer til at ske på Esbjerg Havn, når Storbritannien vinker farvel til EU, er Kurt Mathiesen overbevist om, at han og kollegerne er klar på Esbjerg Havn. Foto: Martin Ravn
Toldstyrelsen på Esbjerg Havn er rykket i større lokaler og har ansat yderligere tre medarbejdere, så styrelsen er klar til det brexit. Foto: Martin Ravn
Hvis toldbehandlingen fremover kommer til at tage længere tid ved den Engelske Kanal, kan det betyde, at der kommer flere lastbiler med gods, der sejler fra Esbjerg til Immingham. Foto: Martin Ravn
Esbjerg Havn er klar til det kommende brexit, selv om det endnu ikke står klart, præcis hvordan det kommer til at påvirke havnen. Foto: Martin Ravn
Esbjerg Havn er klar til det kommende brexit, selv om det endnu ikke står klart, præcis hvordan det kommer til at påvirke havnen. Foto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Horsens

Til kamp mod nethandel: Butikkernes arbejde har skabt 'positive vinde' i Horsens

Annonce
Debat

Debat: Lad os hylde medarbejderne i sundhedsvæsenet

Et dansk medie lavede for nylig en øvelse, hvor man udnævnte de 100 mest magtfulde mennesker i det danske sundhedsvæsen. Udnævnelsen af magtfulde personer er interessant, fordi den er meget symptomatisk for den måde, som mange ser på sundhedsvæsenet for tiden. Medier og politikere fokuserer på magt, økonomi og antallet af eksempelvis sygeplejersker på sygehusene, og det er selvsagt vigtigt, fordi de strukturelle forhold har stor betydning. Men engang imellem savner jeg, at vi også sætter fokus på dem, det hele handler om: Menneskerne i sundhedsvæsnet i form af det dedikerede personale, der gør en stor indsats for patienterne på sygehusene og i kommunerne. Personalet er ikke bare tal i et Excel-ark, og masser af sygeplejersker, læger og andre i sundhedsvæsenet har stor betydning for patienterne, selvom de hverken er chefer eller har formel magt. Mottoet på det tidligere amtssygehus i Aarhus lød: ”Helbrede, lindre og trøste”. Hvis vi ikke kan helbrede, skal vi lindre, og kan vi ikke lindre, skal vi trøste. De tre nøglebegreber er centrale i ethvert pleje- og behandlingsforløb, og vi bør tale langt mere om de medarbejdere, der i hverdagen gør en indsats for at understøtte og forbedre denne pleje og behandling, end om hvem der er placeret hvor på en magtliste. I virkeligheden burde man lave en liste med de medarbejdere i sundhedsvæsenet, der har haft den største betydning for patienternes pleje og behandling gennem tiderne. Listen kan indeholde personer fra hele landet, der for eksempel har udviklet nye metoder, gjort en stor faglig indsats eller iværksat initiativer, der har betydet meget for patienternes hverdag. På Fyn kan det eksempelvis være de sygeplejersker, læger og IT-ingeniører, der på Odense Universitetshospitals telemedicinske enhed har udviklet en patientkuffert til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). KOL-kufferten er en bærbar PC med webcam, og den har givet særdeles gode resultater, som blandt andet kan ses direkte i antallet af genindlæggelser og patienttilfredsheden. I Østjylland kan det være initiativtagerne bag et tilbud om netværksfokuseret sygepleje til unge med kræft udviklet på Aarhus Universitetshospital. Her rustes de pårørende og det øvrige sociale netværk, så de kan støtte den unge med kræft under behandlingsforløbet. Gennem den netværksfokuserede sygepleje skabes rum for den unges normale vækst og udvikling. I Sydjylland kan det være folkene bag et akutteam, som er er oprettet af Esbjerg Kommune i samarbejde med Sydvestjysk Sygehus. Akutteamet sikrer, at borgerne oplever sammenhængende og trygge forløb ved at give borgerne mulighed for at få akut sygepleje i eget hjem, hvilket forebygger unødvendige indlæggelser og genindlæggelser. I det nordjyske kan det være den sygeplejerske på Aalborg Sygehus, som i samarbejde med Region Nordjyllands innovationsenhed Idéklinikken har opfundet en iltsut for at sikre bedre iltbehandling af børn. Sutten er udformet, så den samtidig fører to slanger med ilt op til barnets næsebor og har vakt så stor begejstring, at den sælges til resten af verden. Og på Sjælland kan det være de sygeplejersker og læger, der står bag ordningen med en børneonkologisk udgående sygepleje på Rigshospitalet. Ordningen aflaster kræftsyge børn og deres familier, der i hjemmet kan få besøge af en sygeplejerske, som kan medicinere, tage blodprøve og oplære familien i pleje- og behandlingstiltag. Jeg anerkender fuldt ud ledernes store betydning for de nævnte initiativer og alle de øvrige formidable initiativer, jeg ikke har nævnt. Uden ledelsesopbakning går det ikke. Samtidig er det bare vigtigt at anerkende, at ildsjælene bag initiativerne også har en stor betydning for patienterne i hverdagen. På trods af besparelser, manglende ressourcer og tidspres gør de en stor forskel ved at skabe omsorg, tryghed og pleje, og det er dem og deres resultater, vi bør få frem i lyset, så mennesker andre steder i sundhedssektoren kan lade sig inspirere af deres arbejde. Lad os sammen hylde dem for at understrege den store betydning, som de har for patienterne, for menneskeheden og ikke mindst velfærdsstaten.