Annonce
112

Biltyv kørte som en brækket arm - påkørte flere biler i midtbyen

Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Horsens: Det gik heftigt for sig, da en ukendt gerningsmand natten til fredag ved 3-tiden stjal en hvid Toyota Yaris på Løvenørnsgade i Horsens og derefter ræsede gennem midtbyen, fortæller Sydøstjyllands Politi.

Undervejs påkørte han flere biler, hvilket fik flere borgere til at ringe til politiet og anmelde den hasarderede kørsel.

Et vidne har fortalt, at tyven, efter at have ramt en parkeret bil i Sjællandsgade, steg ud af den stjålne bil, brækkede kofangeren af og smed den i vejsiden, hvorefter han fortsatte sin vilde kørsel.

Vidnet har beskrevet, at chaufføren havde tatoveringer i ansigtet og på halsen.

Efter de anmeldelser, politiet modtog i nat, har biltyven blandt andet kørt i Sjællandsgade og Sønderbrogade.

Kl. 3.40 blev den stjålne bil fundet efterladt i Claus Cortsens Gade med betydelige skader på både højre og venstre side og altså uden kofanger.

At dømme efter de skader, bilen har og den kørsel, vidner har beskrevet, er det politiets formodning, at biltyven har været påvirket af enten alkohol eller narko.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Morten Givskov til international eksamen

Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.